Er du bekymret for Klarup Kabelnets fremtid?

Vi har modtaget nogle spørgsmål fra et bekymret medlem.

“Som trofast og tilfreds bruger og tilhænger af Klarup Antenneforening, bekymrer det mig lidt med Fibernet-udrulningen i Klarup.
Hvor mange har indtil nu meldt sig ud af vores forening – procentvis ?
Hvilken betydning får det for foreningen økonomi fremover – vil priserne stige ?
Hvis foreningen går konkurs, hvordan står de resterende medlemmer sig så rent økonomisk ?
Hæfter vi for foreningen gæld eller er det ”kun” vores indskud vi mister?”

Og her er hvad vi har svaret:

“Vi har på nuværende tidspunkt mistet lige under 10 % af vores medlemmer.
Det kommer selvfølgelig til at betyde en lille indtægtsnedgang, men foreningen har grundlæggende en sund økonomi så vi kan godt klare den indtægtsnedgang uden at priserne behøver at stige. Eneste undtagelse er dog hvis indkøbsprisen på kanalerne stiger, idet tv-kanalerne hos os altid koster det samme som vi giver for dem.
Der er absolut ingen fare for at foreningen går konkurs som følge af fibernet-udrulningen som det ser ud i øjeblikket, men skulle det alligevel ske en dag, så hæfter foreningen alene med sin formue. Medlemmerne hæfter ikke personligt for foreningens forpligtigelser jvf vedtægterne, paragraf 5.
Så det eneste medlemmerne kan miste, er det de i sin tid betalte i tilslutningsgebyr.”

Vi håber at vores svar kan berolige jer, så I fortsat “tør satse” på foreningen.