Web-TV

Så er vi klar med foreningens Web-TV-løsning.
Løsningen er et tilbud til medlemmer som har en TV-pakke fra foreningen. Den gør det muligt at se sine Tv-kanaler online ude og hjemme, at starte forfra og optage udsendelser, samt tilgå et 48 timers arkiv. Prisen for Web-TV er inkluderet i pakkepriserne og der kommer ikke prisstigninger i resten af 2019.

Se mere på www.klarupkabelnet.dk/web-tv eller skriv en mail til formanden@kafnet.dk hvis du ønsker at få adgang til tjenesten. Husk at opgive din fysiske adresse, så vi kan finde dig i medlemskartoteket.

Med venlig hilsen Bestyrelsen

Er du bekymret for Klarup Kabelnets fremtid?

Vi har modtaget nogle spørgsmål fra et bekymret medlem.

“Som trofast og tilfreds bruger og tilhænger af Klarup Antenneforening, bekymrer det mig lidt med Fibernet-udrulningen i Klarup.
Hvor mange har indtil nu meldt sig ud af vores forening – procentvis ?
Hvilken betydning får det for foreningen økonomi fremover – vil priserne stige ?
Hvis foreningen går konkurs, hvordan står de resterende medlemmer sig så rent økonomisk ?
Hæfter vi for foreningen gæld eller er det ”kun” vores indskud vi mister?”

Og her er hvad vi har svaret:

“Vi har på nuværende tidspunkt mistet lige under 10 % af vores medlemmer.
Det kommer selvfølgelig til at betyde en lille indtægtsnedgang, men foreningen har grundlæggende en sund økonomi så vi kan godt klare den indtægtsnedgang uden at priserne behøver at stige. Eneste undtagelse er dog hvis indkøbsprisen på kanalerne stiger, idet tv-kanalerne hos os altid koster det samme som vi giver for dem.
Der er absolut ingen fare for at foreningen går konkurs som følge af fibernet-udrulningen som det ser ud i øjeblikket, men skulle det alligevel ske en dag, så hæfter foreningen alene med sin formue. Medlemmerne hæfter ikke personligt for foreningens forpligtigelser jvf vedtægterne, paragraf 5.
Så det eneste medlemmerne kan miste, er det de i sin tid betalte i tilslutningsgebyr.”

Vi håber at vores svar kan berolige jer, så I fortsat “tør satse” på foreningen.

Gratis måling af TV signal

Stikprøvemålinger i vores net har vist at der kan være steder i byen, hvor nettet ikke er indreguleret optimalt i forhold til de nye frekvenser, som vi tog ibrug ved omlægningen i januar.
Det vil vi selvfølgelig gerne rette op på og derfor har bestyrelsen besluttet at tilbyde gratis måling af signalet i de næste 2 mdr.
Bliver du generet af flimmer, de såkaldte pixeleringer, eller af kanaler der falder ud, så kan du ringe til hotline på 22 44 49 80. Så laver vi en aftale om at komme med måleudstyret på et tidspunkt der passer dig.

Nyt opkrævningsmønster fra 1. juli 2016

Fra 1. juli 2016 bliver det, der abonneres på (TV, Internet og TV2 Play) opkrævet kvartårlig på samlet faktura for husstanden.

Opkrævning udsendes midt i kvartalet.

Internetopkrævninger der sendes til anden betaler, vil dog fortsat blive sendt til anden betaler. (fx firmabetalt internet)

Dette kan også ske efter 1. juli 2016.

Bestyrelsen